Blog

Nyheder, inspiration og tips

Online VS Fysisk Kurser

Online VS Fysisk Kurser

15.04.2021 Joan Namubiru

Lad os antage, at du er 100% sikker på, at du gerne vil lære at kode. Fedt! Men det næste spørgsmål er: "hvordan?" Der er masser af gratis materiale og online kurser. Men hvor skal du starte?

Skal du lære at programmere på et online- eller til et fysisk kursus?

Det hele afhænger af dine personlige præferencer. At lære at kode er en proces, som kræver tålmodighed og fokus fra dig. Så før du starter, skal du virkelig tænke over, hvilken type indlæringsmetode der fungerer bedst for dig. Hvis du er velorganiseret, selvkørende og kan lide at arbejde alene, så er det oplagt at tage et online kursus. På den anden side, hvis du har problemer med at holde fokus, og foretrækker du at arbejde i teams, så er et fysisk kursus vejen frem.

Hvorfor skal du vælge et online kursus?

Der er mange forskellige online kurser med flere tusinder studerende, der tilmelder sig hvert år. Deres læringsmetode og læseplaner bliver bedre og bedre, som tiden går. Der findes online mentor og et online forum for studerende. Nogle af dem tilbyder også at blive matchet med en relevant virksomhed.

Du kan tilpasse kurset så det passer til din hverdag. Online-kurser er for det meste billigere end fysiske kurser. Du kan også finde en masse gode online kurser gratis. Nogle tilbyder et månedligt abonnement, andre betaler du kun et tilmeldingsgebyr på.

Hvorfor du skal vælge et fysisk kursus?

Fysiske kurser (fuld- eller deltid) er meget populære. I de fleste storbyer har du mulighed for at deltage i forskellige kurser. Fysiske kurser har en tendens til at være mere struktureret, hvilket er vigtigt, når man lærer mere komplekse færdigheder (som programmering). God struktur holder dig mere organiseret og motiveret til at lære hurtigere og mere effektiv. Det at have en mentor eller en instruktør til stede kan være en kæmpe hjælp, når du rammer en mur. Som du helt sikkert vil. :)

Indlæringsmiljø betyder også meget. At være omgivet af en gruppe ligesindede mennesker hjælper dig med at forblive motiveret gennem hele forløbet. Fysiske kurser har også en tendens til at forberede dig bedre til erhvervslivet. Hvis du vil have et job som udvikler, vil du arbejde i teams med af andre programmører. Så det at møde fysisk op til et kursus kan være med til at styrke dine sociale færdigheder.

Online VS fysisk kurser

Online Kursus

-Du bestemmer tempoet og location

-Lav social interaktion

-Kræver høj selvdisciplin og selvmotivation

-En masse muligheder. Hvilket resulterer i ikke at vide, hvor du skal starte.

-Mere fleksibilitet.

-Du får erfaring med at arbejde på egen hånd.

-Ofte lavere omkostninger

-Du er alene, når du sidder fast.

Fysisk Kursus

-Skemalagt

-Begrænset af lokationen og/eller tidspunkt

-Interaktion med andre studerende og instruktør

-Medstuderende til at motivere og opmuntre

-Mere struktur

-Du får erfaring med at arbejde i grupper.

-Normalt højere omkostninger

-Du har en mentor til at hjælpe dig.

I sidste ende er det op til dig, hvilken af de to indlæringsmetoder der passer dig bedst. At lære at programmere er en meget givende færdighed at lære, især i disse tider. Det er bare et spørgsmål om at kaste sig ud i det.

Hvad skal du gøre, efter du har læst denne artikel? Hvis du spørger mig, så tag springet og start allerede i dag!

Hop ind på vores hjemmeside, eller fang os på Facebook, Instagram og LinkedIn.

online fysisk Kurser læring programmering Kodning

Tilmeld dig nyhedsbrev