Blog

Nyheder, inspiration og tips

Lær at programmere: Online VS møde op personligt til undervisning

Lær at programmere: Online VS møde op personligt til undervisning

03.06.2018 Jakub Dano

Forfatter: Miha Fabjan

Lad os gå ud fra at du nu er 100% sikker på, at du vil lære at programmere. Fedt! Men det næste spørgsmål er: “Hvordan?” Der er tonsvis af materiale, online kurser, deltid eller fuldtids kurser derude. Så hvor skal du begynde?

via GIPHY

Skal du lære at programmere online, eller skal du tilmelde dig et kursus med undervisning?

Det kommer helt an på dine egne personlige præferencer, og hvor godt du kender dig selv. At lære at programmere er en process, der vil kræve tid og energi. Så før du starter bør du overveje hvilke slags læringsprocesser, der virker bedst for dig. Hvis du er velorganiseret, selvmotiverende og kan lide at arbejde alene, så er det nok en god idé at tilmelde dig nogle online kurser og tage den derfra. På den anden side, hvis du har problemer med at fokusere, og har det med hurtigt at tabe interessen, og du foretrækker at arbejde i teams, så vil det klart være en fordel for dig, at tilmelde dig et kursus hvor du får rigtig undervisning.

Hvorfor skal du tilmelde dig et online programmeringskursus?

Der findes mange forskellige online kurser med tusindvis af elever, der tilmelder sig hvert år. Deres læringsmetoder og læseplaner bliver bedre og bedre hvert år. Online kurser giver en velafprøvet læseplan. Nogle tilbyder også online mentor hjælp og et online elevfællesskab.

Nogle steder tilbyder også et job formidlingsprogram. Man kan ofte vælge at gennemføre i sit eget tempo, så man kan tilpasse læringsprocessen til sin travle hverdag. Online kurser har det med at være billigere end kurser med rigtig undervisning. Man kan også finde mange gode kurser gratis eller med et månedligt abonnement. Nogle tilbyder kun et tidsgebyr. Prisen på et online kursus kan variere i alt fra 0-40.000 DKK eller mere.

via GIPHY

Hvorfor skal du tilmelde dig et kursus hvor du får undervisning?

Kurser med rigtig undervisning (bootcamps eller deltidskurser) er meget populære. I næsten enhver storby findes der altid forskellige undervisningskurser, som man kan tilmelde sig. Undervisningskurser er ofte mere strukturerede, hvilket er vigtigt, når man skal lære mere avancerede færdigheder (som programmering). En god struktur holder en organiseret og mere motiveret til at lære hurtigere og mere effektivt. Det at man har en mentor eller en instruktør, gør det lettere at komme igennem problemer, når man ellers rammer muren. Hvilket man helt sikkert kommer til på et tidspunkt :)

Læringsmiljøet betyder også en del. At være omringet af en gruppe af ligesindede mennesker hjælper dig til at forblive motiveret gennem hele programmet. Undervisningskurser har det også med at forberede dig bedre til arbejdsmarkedet. Hvis du vil have et job som programmør, kommer du til at arbejde sammen med et team af andre programmører. Så undervisningskurserne kommer også til at hjælpe dig med at opbygge sociale færdigheder. På den anden side har undervisningskurser det med at være dyrere end online kurser (men ikke nødvendigvis).

via GIPHY

Online VS kurser med undervisere

Online Kurser

  • I dit eget tempo og lokation.
  • Lav social interaktion.
  • Kræver god selvdisciplin og selvmotivation.
  • MANGE kurser. Hvilket kan resultere i forvirring omkring hvor man skal begynde.
  • Mere fleksibilitet.
  • Du får erfaring med at arbejde alene.
  • Ofte billigere.
  • Du er på egen hånd når der opstår problemer.

Kurser med undervisere

  • Skemalagt, begrænset af en lokation.
  • Interaktion med andre studerende og instruktører.
  • Motivation fra medstuderende.
  • En klar vej fra begynder til avanceret.
  • Mere struktureret.
  • Du får erfaring med at arbejde sammen med et team.
  • Ofte dyrere.
  • Du har en mentor der kan hjælpe dig når der opstår problemer.

Giv det et forsøg

I sidste ende er det op til dig selv. Hvad tror du, er den bedste måde for dig at lære på? At lære at programmere kan være en meget givende færdighed at have nu til dags. Det handler om, hvad du gør, efter du har læst denne artikel. Hvis du spørger mig, skal du gå i gang allerede i dag! Tilmeld dig et kursus. Online eller med en underviser.

kurser online undervisere programmere

Tilmeld dig nyhedsbrev